|
Folkebevægelsen Mod EU
EU Observer: (informativ side med daglige nyheder om EU på dansk) http://www.euobserver.dk/
'EU: Verdenssamfundets progressive kraft'Det officielle Danmark vil ikke afvise en Unionsforfatning, selvom
befolkningen er imod. Den danske regering har ellers som stort set den eneste i unionslandene hårdnakket opretholdt en øredøvende tavshed om den tyske kansler Schröder og hans ivrige vissengrønne udenrigsminister Joschka Fischers forslag om unionsforfatning, formaliseret EU-regering og tokammerparlament. Det er ikke fordi regeringens udmelding om Unionen har været afventet i spænding. Da Lykketoft endelig trådte frem var det da også med det forventede 'svage ja' til union som forbundsstat med sin egen forfatning. Et lige præcist hørligt fremstammet ja - mest så den danske befolkning af unions- og unionsforfatningsmodstandere ikke rigtig bemærker det. Og indsyltet i talløse fraser, der kaster et rosenrødt skær over de europæiske monopolers EU, der skal sikre dem selv og EU-landene globale fremgang og globale profitter. Men Lykketoft optrådte højlydt på en anden måde. Sjældent har man hørt en lignende kærlighedserklæring til Den europæiske Union. Den danske udenrigsminister lovsang EU som verdens 'progressive supermagt', som dens håb og fremtid, i mange vers. Sådan ser Lykketofts 'Vision 2010' for EU ud med hans egne ord: Kodeordet er EU som 'verdenssamfundets progressive kraft' - en moralsk supermagt, som imødegår globaliseringens såkaldte negative konsekvenser: " Verdens uorden er kendetegnet ved mangel på tilstrækkeligt
stærke globale organisationer og aftaler - og ved eksistensen af kun én
supermagt, der aktuelt regeres af meget stærk tro på markedskræfterne
og de nationale egeninteresser. Alle og enhver må da kunne forstå, at et så vidunderligt påfund som
EU må have sin egen forfatning (som Lykketoft kalder en 'forenklet
traktat', suppleret med en 'mere teknisk'). Og med hele det
propagandistiske menneskerettighedscharter inkorporeret, som blev vedtaget
som en 'politisk erklæring' på Nicetopmødet. Lykketoft ser selvfølgelig nødvendigheden af både at slippe af med resterne af 'de danske forbehold' og af at styrke 'de europæiske institutioner' med flere medlemmer og når den moralske supermagt skal spille en mere afgørende rolle i verden. Men af mange grunde stritter han lidt imod Schröder og Co.s tyskinspirerede model for et to-kammersystem og en stærk unionsregering. Om tokammersystemet tilslutter han sig den engelske Toni Blairs forslag om et kammer bestående af repræsentanter for de nationale parlamenter. Lykketoft mener det skal bestå af folk fra parlamenternes Europaudvalg, ligeligt repræsenteret mellem landene og med en rent 'overvågende' funktion. Her blæser det ligefrem rød-hvidt i vinden! Der er reelt intet nyt i det danske udspil. Og heller ikke noget nyt i 'Vision
2010' som mest af alt er en snakken uden om 'Forfatning og føderation
2004'. Uanset hvor meget Lykketoft taler om unionen som et 'samarbejde
af selvstændige nationer' er det et hviskende ja til føderationen med
egen grundlov - og et rungende ja til EU som imperialistisk supermagt. Nej - EU er et af kapitalens redskaber til at drive den imperialistiske
globalisering fremad - på et traktatfæstet nyliberalt grundlag.
Lykketoft gentager den imperialistiske globaliserings største løgn, når
han siger: Verden som helhed bliver ikke rigere af udviklingen. Den
imperialistiske globalisering skaber ikke vækst, men bremser væksten.
Det er i sidste ende en afspejling af den stadig stærkere modsætning
mellem de fremskredne produktivkræfter og de tilbagestående, privat- og
monopolkapitalistiske produktionsforhold. Væksten bliver langsommer under
globaliseringen, det store flertal af verdens befolkninger bliver
fattigere, en stor del af verdens lande bliver fattigere - mens en håndfuld
milliardærer og nogle tusinde store monopoler - amerikanske, europæiske,
japanske og enkelte andre - underlægger sig alle led og grene i de
nationale og det globale samfund. Regeringsudspillet har været længe og grundigt forberedt - også som
et socialdemokratisk partiudspil og et udspil for den reaktionære del af
fagbevægelsen. Som et led i denne koordination gennemførte Dansk Metal
en 'grundlovskonference' på Christiansborg i onsdags. Her fremlagde
formand Max Bæhring og de to professorer Hjalte Rasmussen og Henning Koch
et forslag til en nyformulering af de paragraffer, der drejer sig om suverænitetsoverdragelse. Det store fremstød for EU-forfatningen er således begyndt. Det er det
korte af det lange - og hele unionslobbyen aktiveres. KP-Netkommentar 24. august 2001 Studer også Og læs
|