Regntøj til børn, der holder tørt og er behageligt

Børnene skal let kunne holde sig tøre i deres regntøj (foto eventyrsport.dk)

Børnene skal let kunne holde sig tøre i deres regntøj (foto eventyrsport.dk)

Der er forskellige meninger om, hvad godt regntøj til børn er. En række forskellige forholdsregler i forhold til materiale og udformning af regntøj har dog vist sig at virke rigtig godt. Sikkerhed skal altid prioriteres, når det handler om børn, så ingen kan vel være i tvivl om, at reflekser på regntøjet er helt nødvendigt. Så kan barnet ses i trafikken hele året. Reflekserne skal sidde foran og bagpå selve kroppen og på arme og ben.

For det første skal regntøj til børn ikke være for stort og klodset, så det mindsker deres bevægelsesfrihed under leg. Det er derfor en rigtig god idé at tage sit barn med under armen, når der skal købes regntøj. Så kan barnet prøve regntøjet på med det samme og være med til at afgøre, om det fungerer, som det skal.

Stropper og elastikker i regntøjet til børnene er en stor hjælp

I godt børneregntøj sidder der stropper i buksebenene, der kan spændes under barnets gummistøvler. På den måde undgår man, at buksebenene ryger op og kan lede vand ned i barnets gummistøvler. Hvis først der er vand i støvlen og fødderne sopper, så er legen i hvert fald slut. Se en test af regntøj på politiken

Desuden kan man finde noget regntøj med elastikker eller velcro ved ankel og håndled. Hvis ærmer og bukseben slutter tæt netop her, undgår man, at der kommer vand ind ad den vej, og det giver barnet meget mere frihed til at lege. Det er synd, hvis trøjen under regnjakken bliver våd i ærmerne, fordi regnjakken ikke slutter tæt. Det kan nemlig være noget tid om at tørre, når barnet kommer ind fra legepladsen.

Seler i regnbukserne kan hjælpe til at holde barnet tørt på maven, fordi bukserne bliver siddende højere oppe. Så kan vandet ikke trænge op under jakken, og det er derfor også en rigtig god idé med seler. Med en elastik i taljen er barnet helgarderet mod regnen, og regnbukserne vil føles behageligere at have på.

Find regntøj til børn her

Share
Tagged with:
 

1 Comment

  1. […] Regntøj til børn, der holder tørt og er behageligt […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *